Code of conduct

Et regelsæt til gavn for alle parter

CONXION samarbejder med en lang række producenter bl.a. i Kina. For at sikre at vores produkter bliver produceret under etisk forsvarlige retningslinjer og med respekt for miljøet og den enkeltes rettigheder, har vores producenter forpligtet sig til at overholde et særligt regelsæt – Code of Conduct. Nedenfor følger de vigtigste punkter i dette regelsæt. Du er altid velkommen til at kontakte CONXION for at høre mere om vores Code of Conduct, og hvordan vi sikrer, at den bliver overholdt.

CONXION accepterer ikke, at CONXIONs leverandører:

  • Benytter sig af børnearbejdskraft, tvungen eller ufrivillig arbejdskraft
  • Behandler deres ansatte uværdigt og respektløst
  • Diskriminerer i deres ansættelser af personale eller i det daglige arbejde

CONXIONs leverandører skal sikre en sund og sikker arbejdsplads, der overholder alle gældende lokale love og bestemmelser. De skal ydermere anerkende, at lønninger er vigtige for at opfylde de ansattes basale behov. CONXIONs leverandører skal overholde alle gældende miljølove og bestemmelser.