Jabra Speakerphone

Jabra er en af verdens største producenter af håndfri løsninger til tele- og mobilmarkedet. Grundet vores gode samarbejde med moderfirmaet GN A/S blev vi kontaktet af Pernille Kristensen fra Jabra, da de skulle bruge nogle giveaways til lanceringen af et nyt produkt; Jabra Speakerphone.

Vi havde brug for giveaways, der skulle opfylde vores kriterier om at være lette at håndtere og sende, rimelige i pris, og ikke mindst have høj relevans i forhold til produktet.

Sammen med Pernille og resten af afdelingen fra Jabra, identificerede vi, at det ville være oplagt at finde noget, der kunne bruges i forbindelse med bil, transport eller rejse, da produktet er tiltænkt til brug i bilen.

Vi kom op med en idé om en nøgleringslygte, udformet som en tro kopi af Jabra Speakerhone. Det giver god mening i forhold til at man ofte skal finde noget i bunden af bilen, finde nøglehullet i døren osv. Samtidig opfyldte lygten kriterierne fra Jabra om at være lille og let, rigtig pris og relevant.

Vi har sidenhen arbejdet med Pernille og Jabra på andre projekter, og hun har følgende ord om dét at arbejde sammen med os:

CONXION forstår markedet og vores situation i forhold til konkurrenter og produkter. Og de er ikke bange for at udfordre på både budget og løsning, uden dog at miste kontakten med realiteterne. Vi oplever at vi får større bredde i idéerne med CONXION.

Vil du vide mere om Jabra eller CONXION, så kontakt Patrick Holgersen på ph(a)conxion.dk eller telefon: 2210 7591