56% besparelse med Crowd Procurement

56 procent besparrelse med crowd procuremt

 

Deleøkonomi eller crowd procurement kan give virksomheder store besparelser, hvis de tør bryde med de traditionelle indkøbsmønstre, handle på nettet og dele deres ordrer med andre virksomheder.

Det er almindeligt kendt at jo større mængde du køber, desto bedre pris får du. Det giver derfor god mening at få så mange som muligt til at købe ind sammen.

Hvis virksomheder tør bryde de gamle vaner med at holde alt indkøb hemmeligt og derimod benytte de moderne digitale muligheder for at handle og dele information, så vil virksomhederne kunne opleve besparelse på både 20, 30, 40 og 50%.

Forestil dig hvis virksomheder begyndte at dele deres indkøb på f.eks. LinkedIn eller Facebook. Altså man skrev ud til sit netværk “Jeg er ved at købe dette produkt, er der nogen som vil være med?”.

Det vil både tilføre værdi til det at være med i forskellige netværk og til den enkelte indkøber – jo bedre netværk en indkøber har, desto bedre priser kan man opnå .

Jeg tror at mange stadig vil ryste på hovedet og feje det af bordet som en usandsynlig tanke. Men det giver da god mening ik’? Hvis man kontaktede en leverandør og sagde “Jeg plejer at købe 5.000 stk. af dig, men nu vil jeg sammen med 4 andre virksomheder gerne købe 25.000 stk.”, så vil man jo unægteligt kunne opnå bedre priser.

Nu ved jeg godt, at mange vil komme med en masse modargumenter og problemstillinger. Hvad med godkendelse af ordren, delleveringer, del faktureringer ud til de 5 virksomheder, koordinering af ordren, osv. Men sandheden er jo, at alt dette i dag kan klares automatisk på en digital platform, uden nogen form for ekstraarbejde!

Jeg siger ikke at alle typer indkøb skal deles med andre virksomheder eller i hvert tilfælde altid deles med de samme virksomheder. Men man kunne vel godt forestille sig, at produkter som f.eks. reklameartikler, kontorartikler, tryksager, kontor møbler osv. kunne købes ind sammen med så mange som muligt i et offentlig tilgængeligt netværk, hvor i mod virksomhedens kerneprodukter købes ind på en anden lukket platform, sammen med andre indenfor samme eller beslægtede brancher.

Her vil nogen så sikkert igen sige ”Hov, vent nu lidt. Jeg kan da ikke købe min virksomheds kerne produkter (f.eks. råvarer) ind sammen med andre. Så vil jeg jo købe ind sammen med mine konkurrenter!”. Mange vil indledningsvis nok vælge at indgå i et digitalt indkøbsnetværk men nogen som ikke er konkurrenter, men hvad nu hvis du kunne købe 30% billigere ind, hvis du gik sammen med to af dine danske konkurrenter? Det kunne måske gøre dig mere konkurrencedygtig internationalt!

Jeg havde et møde med DI (Dansk Industri) vedr. en sådan digital indkøbsplatform. DI fortæller at de har 4 virksomheder/medlemmer som bl.a. køber stålrør, og for købe disse stålrør til en konkurrencedygtig pris, skal de købe en så stor mængde at de binder en hel del likviditet forholdsvis længe.  Hvis nu disse fire virksomheder indgik et indkøbssamarbejde og benyttede en digital indkøbsplatform, ville de enten kunne reducere mængden pr. ordre med 75% eller de vil kunne købe 4 gange så meget ind og få en endnu bedre pris.

Der findes mange scenarier hvor det vil give god mening at koordinerer sine indkøb med andre på en digital platform. Vi er et lille land og konkurrencen er stor i udlandet. Hvis vi kunne begynde at købe ind sammen og derved opnå bedre priser ved lavere mængder, så vil vi også blive mere konkurrencedygtige. Når man først begynder at tænke ”dele ordrer / crowd procurement” tanken videre, er der næsten uendelig mange muligheder.

Det er enormt populært at være med i alle mulige former for netværk. Både digitale netværk og netværksgrupper hvor man mødes. Her ville det også være en fordel at oprette digitale platforme hvor medlemmerne kan uploade sine produkter, så man kan købe ind sammen og vise de andre i netværket hvad man kan tilbyde.

Forestil dig at kommuner havde en digital platform hvor de handlede ind sammen og lod de små lokale virksomheder koble sig på deres ordrer. Her tænker jeg ikke på de store offentlige udbud, men på alle de små ordrer. Lad os f.eks. forestille os at en kommune bestiller t-shirts med tryk eller bolsjer med logo, og lod de små lokale erhvervsdrivende koble sig på ordrene. Kommunen vil sandsynligvis få bedre priser end de ellers ville og de små lokale virksomheder vil uden tvivl kunne købe billigere ind og dermed kunne intensivere deres profilering af virksomheden, hvilket jo også er en fordel for kommunen. Det er sgu da en win/win!

På vores LINK-webshop platform kan vores kunder købe reklameartikler ind sammen. Vi kalder det ”Crowd Procurement”. Ofte hører vi, at vores kunder gerne vil kunne købe små mængder, søge efter inspiration til kampagner eller har brug for en ekstra god pris på et produkt, og det er præcis hvad LINK-webshop giver dem mulighed for.

LINK-webshop fungerer på den måde, at vi har koblet alle vores leverandørers sortiment til platformen, så vores kunder kan søge efter produkter på tværs af alle leverandørernes sortimenter, samlet på ét sted.

Når en kunde har placeret en ordre på et produkt, kan alle andre kunder koble sig på denne ordre. Hver virksomhed får naturligvis deres eget logo på produktet – man køber kun selve produktet ind sammen. Systemet viser ikke hvem der oprindeligt har bestilt produktet eller hvem der kobler sig på ordren.

Vi lancerede LINK-webshop i starten af januar 2017 og har på de første 6 mdr. haft 268 ordrer, hvor virksomheder har købt ind sammen. Prisen faldt på 150 af disse ordre, idet flere brugere koblede sig på ordren.

Vi havde i sidste uge en kunde som bestilte 10 kg bolsjer med logo tryk på papiret. Kunden skulle betale kr. 197,- pr. kg. Efterfølgende var der en flere brugere som koblede sig på ordren og vi nåede helt op på 1.400 kg hvilket resulterede i at prisen faldt til 86 kr. da ordren blev sat i gang. Alle brugere betalte kr. 86,- pr. kg., hvilket er et prisfald på 56%. Faktisk kunne vores kunder købe 10 kg. bolsjer billigere end vores konkurrenters indkøbspriser!

I systemet kan hver kunde få sin egen platform i eget design. Her kan kunden vælge at sammensætte et sortiment uden at skulle købe produkterne hjem på lager. Produkterne trykkes først efter bestilling og leveres ud til hver enkelt bruger/virksomhed. Det betyder at der ikke er nogen risiko eller lagerbinding, hvormed virksomhedernes likviditet øges.

Når en kunde vælger at bestille et produkt på sin webshop, falder prisen også på alle andre webshops.

Det skal ikke være en salgstale for vores system, men jeg syntes vi bør tænke os om og komme først fra start når det vedrører crowd procurement. Der er virkelig mange penge at spare, hvis vi tør begynde at dele ordrer på tværs af virksomheder.

Patrick Holgersen, CEO og ejer

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *