[Case]: Back on Track

Case - Back on Track merchandise

“Conxion ligger vandret for os og de nægter at gi’ op når vi kommer med skøre idéer. Pris, kvalitet og ikke mindst den personlige kontakt er i top!”
Christina Madsen fra Back on Track

Hvordan fandt du frem til Conxion?

“Jeg skulle bruge nogle nøglesnore og fandt jer på nettet. Kort tid efter jeg havde skrevet til jer ringede Mette, og der var straks god kemi.”

Hvad lægger du vægt på i et samarbejde?

“At der er god kemi i et samarbejde er super vigtigt for os. Naturligvis skal pris og kvalitet også være i orden. Vi leverer selv produkter i høj kvalitet og det skal vores merchandise også afspejle.”

Går alting altid som planlagt?

“Mette (salg) er super god til at komme med idéer og input til os. Tanya (indkøb) er rigtig god til at holde os løbende opdateret og det er vi virkeligt glade for. Vi bestilte på et tidspunkt nogle poser som vi skulle bruge på en messe, så det var super vigtigt at de blev leveret til tiden og gerne lidt før. Der var forsinkelser i produktionen, men både Mette og Tanya var ærlige over for os og de knoklede som sindsyge, så det lykkedes at få poserne dagen inden messen. Det er nemt at vurdere en leverandør når alt går efter planen – det er når noget går galt, at man i virkeligheden kan vurdere sin leverandør og her gjorde Conxion det virkeligt godt!”

Hvilke merchandise bruger I og hvor?

“Vi har nogle poser, krus, powerbanks, nøglesnore og termokrus som vi sælger gennem vores forhandlere og vores web shop, og naturligvis også på messer.”

 

Virksomheden Back on Track fremstiller led- og muskelbeskyttelse, som er fremstillet af et “keramisk tekstil”, som sælges under det registrerede varemærke” Back on Track”. Læs mere om Back on Track her.

 

Bestil reklameartikler inden vi modtager de nye prislister og spar 5-10 procent

Hvert år hæver alle de europæiske leverandører af reklameartikler deres priser med 5-10%. Det kan du spare penge på.

Naturlig prisudvikling

Det er kun naturligt at man som leverandør justerer sine priser ud fra dollarkurs, inflation m.m. Hvert år modtager vi opdaterede prislister fra vores leverandører i januar/februar måned og det betyder at du kan spare penge i budgettet for 2018, hvis du allerede nu kigger i krystalkuglen for 2018.

Kig i krystalkuglen

Langt de fleste har et større eller mindre standard sortiment af reklameartikler, som man genbestiller hvert år. Det er typisk produkter som kuglepenne, notesbøger, krus osv.
Ved at bestille dette sortiment af reklameartikler i december eller start januar, vil du derfor kunne spare 5-10% i forhold til at bestille i februar/marts måned.

Forny dit sortiment af reklameartikler

En anden fordel ved at være i god tid er, at du har tid til at kigge dig om efter nye idéer og få inspiration til at forny dit sortiment. Vi ser hvert år en masse nye produkter og du kan nemt og hurtigt søge inspiration i web shoppen.

Spar endnu mere ved at pulje dine bestillinger

En tredje fordel ved at kigge i krystalkuglen er, at du har mulighed for at pulje dine bestillinger. Hvis du allerede nu bestiller f.eks. kuglepenne til levering i 2018, så har andre kunder på LINK webshop mulighed for at tilslutte sig din ordre og alle vil dermed opnå en endnu større besparrelse. Læs mere om fordelene ved LINK webshop her.

Velkommen til Dennis

Vi er super glade for at kunne byde Dennis Neerup velkommen i teamet!
Dennis startede 14. august som praktikant på kontoret i Næstved – det har vi set meget frem til. De fleste ville nok give op på forhånd, hvis de skulle finde fejl i et excel ark med 8.000 rækker og 15 kolonner, men her er Dennis virkeligt på hjemmebane. Dennis spotter fejl som de fleste andre ikke ville finde og han er allerede i fuld gang med at gennemgå alle kategorier og underkategorierne i LINK-webshop.

Sammen med Tanya vil Dennis frem til april 2018 hjælpe med at teste, optimere og fejlsøge LINK-webshop, så det bliver så nemt og logisk som overhovedet muligt, at finde frem til de reklameartikler du skal bruge.

Conxion deltager i Stafet For Livet 2017

Det handler ikke altid om arbejde og reklamegaver

I weekenden deltog vi igen i Stafet For Livet i Næstved. Stafet For Livet samler ind til Kræftens Bekæmpelse og sidste år sendte Næstved stafetten knapt 1 milion kroner videre til Kræftens Bekæmpelse – et resultat vi er meget stolte af at være en del af.
Der var 75 deltagere på holdet i år, og ud over Conxion, var holdet også støttet af Enø Camping, A&O Carstensen, Lodahl, Strandlyst, JP textiltryk og Kvickly Næstved.
Holdet løb 3205 omgange og rekorden blev sat af Patrick, som løb hele 50 km – sådan Patrick!

Topbillede af fotograf Henrik Hartmand.

56% besparelse med Crowd Procurement

56 procent besparrelse med crowd procuremt

 

Deleøkonomi eller crowd procurement kan give virksomheder store besparelser, hvis de tør bryde med de traditionelle indkøbsmønstre, handle på nettet og dele deres ordrer med andre virksomheder.

Det er almindeligt kendt at jo større mængde du køber, desto bedre pris får du. Det giver derfor god mening at få så mange som muligt til at købe ind sammen.

Hvis virksomheder tør bryde de gamle vaner med at holde alt indkøb hemmeligt og derimod benytte de moderne digitale muligheder for at handle og dele information, så vil virksomhederne kunne opleve besparelse på både 20, 30, 40 og 50%.

Forestil dig hvis virksomheder begyndte at dele deres indkøb på f.eks. LinkedIn eller Facebook. Altså man skrev ud til sit netværk “Jeg er ved at købe dette produkt, er der nogen som vil være med?”.

Det vil både tilføre værdi til det at være med i forskellige netværk og til den enkelte indkøber – jo bedre netværk en indkøber har, desto bedre priser kan man opnå .

Jeg tror at mange stadig vil ryste på hovedet og feje det af bordet som en usandsynlig tanke. Men det giver da god mening ik’? Hvis man kontaktede en leverandør og sagde “Jeg plejer at købe 5.000 stk. af dig, men nu vil jeg sammen med 4 andre virksomheder gerne købe 25.000 stk.”, så vil man jo unægteligt kunne opnå bedre priser.

Nu ved jeg godt, at mange vil komme med en masse modargumenter og problemstillinger. Hvad med godkendelse af ordren, delleveringer, del faktureringer ud til de 5 virksomheder, koordinering af ordren, osv. Men sandheden er jo, at alt dette i dag kan klares automatisk på en digital platform, uden nogen form for ekstraarbejde!

Jeg siger ikke at alle typer indkøb skal deles med andre virksomheder eller i hvert tilfælde altid deles med de samme virksomheder. Men man kunne vel godt forestille sig, at produkter som f.eks. reklameartikler, kontorartikler, tryksager, kontor møbler osv. kunne købes ind sammen med så mange som muligt i et offentlig tilgængeligt netværk, hvor i mod virksomhedens kerneprodukter købes ind på en anden lukket platform, sammen med andre indenfor samme eller beslægtede brancher.

Her vil nogen så sikkert igen sige ”Hov, vent nu lidt. Jeg kan da ikke købe min virksomheds kerne produkter (f.eks. råvarer) ind sammen med andre. Så vil jeg jo købe ind sammen med mine konkurrenter!”. Mange vil indledningsvis nok vælge at indgå i et digitalt indkøbsnetværk men nogen som ikke er konkurrenter, men hvad nu hvis du kunne købe 30% billigere ind, hvis du gik sammen med to af dine danske konkurrenter? Det kunne måske gøre dig mere konkurrencedygtig internationalt!

Jeg havde et møde med DI (Dansk Industri) vedr. en sådan digital indkøbsplatform. DI fortæller at de har 4 virksomheder/medlemmer som bl.a. køber stålrør, og for købe disse stålrør til en konkurrencedygtig pris, skal de købe en så stor mængde at de binder en hel del likviditet forholdsvis længe.  Hvis nu disse fire virksomheder indgik et indkøbssamarbejde og benyttede en digital indkøbsplatform, ville de enten kunne reducere mængden pr. ordre med 75% eller de vil kunne købe 4 gange så meget ind og få en endnu bedre pris.

Der findes mange scenarier hvor det vil give god mening at koordinerer sine indkøb med andre på en digital platform. Vi er et lille land og konkurrencen er stor i udlandet. Hvis vi kunne begynde at købe ind sammen og derved opnå bedre priser ved lavere mængder, så vil vi også blive mere konkurrencedygtige. Når man først begynder at tænke ”dele ordrer / crowd procurement” tanken videre, er der næsten uendelig mange muligheder.

Det er enormt populært at være med i alle mulige former for netværk. Både digitale netværk og netværksgrupper hvor man mødes. Her ville det også være en fordel at oprette digitale platforme hvor medlemmerne kan uploade sine produkter, så man kan købe ind sammen og vise de andre i netværket hvad man kan tilbyde.

Forestil dig at kommuner havde en digital platform hvor de handlede ind sammen og lod de små lokale virksomheder koble sig på deres ordrer. Her tænker jeg ikke på de store offentlige udbud, men på alle de små ordrer. Lad os f.eks. forestille os at en kommune bestiller t-shirts med tryk eller bolsjer med logo, og lod de små lokale erhvervsdrivende koble sig på ordrene. Kommunen vil sandsynligvis få bedre priser end de ellers ville og de små lokale virksomheder vil uden tvivl kunne købe billigere ind og dermed kunne intensivere deres profilering af virksomheden, hvilket jo også er en fordel for kommunen. Det er sgu da en win/win!

På vores LINK-webshop platform kan vores kunder købe reklameartikler ind sammen. Vi kalder det ”Crowd Procurement”. Ofte hører vi, at vores kunder gerne vil kunne købe små mængder, søge efter inspiration til kampagner eller har brug for en ekstra god pris på et produkt, og det er præcis hvad LINK-webshop giver dem mulighed for.

LINK-webshop fungerer på den måde, at vi har koblet alle vores leverandørers sortiment til platformen, så vores kunder kan søge efter produkter på tværs af alle leverandørernes sortimenter, samlet på ét sted.

Når en kunde har placeret en ordre på et produkt, kan alle andre kunder koble sig på denne ordre. Hver virksomhed får naturligvis deres eget logo på produktet – man køber kun selve produktet ind sammen. Systemet viser ikke hvem der oprindeligt har bestilt produktet eller hvem der kobler sig på ordren.

Vi lancerede LINK-webshop i starten af januar 2017 og har på de første 6 mdr. haft 268 ordrer, hvor virksomheder har købt ind sammen. Prisen faldt på 150 af disse ordre, idet flere brugere koblede sig på ordren.

Vi havde i sidste uge en kunde som bestilte 10 kg bolsjer med logo tryk på papiret. Kunden skulle betale kr. 197,- pr. kg. Efterfølgende var der en flere brugere som koblede sig på ordren og vi nåede helt op på 1.400 kg hvilket resulterede i at prisen faldt til 86 kr. da ordren blev sat i gang. Alle brugere betalte kr. 86,- pr. kg., hvilket er et prisfald på 56%. Faktisk kunne vores kunder købe 10 kg. bolsjer billigere end vores konkurrenters indkøbspriser!

I systemet kan hver kunde få sin egen platform i eget design. Her kan kunden vælge at sammensætte et sortiment uden at skulle købe produkterne hjem på lager. Produkterne trykkes først efter bestilling og leveres ud til hver enkelt bruger/virksomhed. Det betyder at der ikke er nogen risiko eller lagerbinding, hvormed virksomhedernes likviditet øges.

Når en kunde vælger at bestille et produkt på sin webshop, falder prisen også på alle andre webshops.

Det skal ikke være en salgstale for vores system, men jeg syntes vi bør tænke os om og komme først fra start når det vedrører crowd procurement. Der er virkelig mange penge at spare, hvis vi tør begynde at dele ordrer på tværs af virksomheder.

Patrick Holgersen, CEO og ejer

 

Fidget Spinner med logo

Hvid Fidget Spinner med logo

Fidget Spinner som reklamegave

Fidget Spinner med logo fås nu også som reklamegave

Fidget Spinners er super populære og nu kan du få din egen Fidget Spinner med logo. Faktisk er det populære legetøj så efterspurgt, at de er udsolgt de fleste steder.

Hurtigt levering med eget logo

Vores store netværk af leverandørere og gode kollegaer i Kina har dog gjort det muligt at vi kan levere Fidget Spinners med logo på kun én måned!

Læs mere og bestil på LINK-webshop

Fidget Spinner med logo

Danmarks største webshop med reklameartikler

Mere end 53.500 reklameartikler online

Én af Europas største leverandører af reklameartikler er netop blevet integreret med LINK-webshop og vi er derfor super stolte af, at kunne give dig Danmarks største udvalg af reklameartikler samlet i én platform!

Find inspiration til din næste kampagne

Ved hjælp af vores produktsøgning, kan du nemt og hurtigt finde idéer som passer til dine krav. Du kan søge på produktnavn, farver, pris, antal og leveringstid. Se hvordan du bruger produktsøgning her eller klik ind i LINK-webshop og kig der omkring.

Kina invaderet af bamser

Haribo bamser som reklamegaver i butiksudstillinger

KINA INVADERET AF BAMSER

Kina er nærmest blevet invaderet af bamser og det forlyder at de er på vej mod de danske butikker!

On-site inspektion af produktion i Kina

Billederne af de mange Haribo bamser er taget af én af vores kinesiske kollegaer, i forbindelse med en inspektion. Vi foretager jævnligt inspektioner på fabrikkerne i Kina og disse udføres altid af vores kollegaer i Kina. Ud over selve kvaliteten af produkterne, holder vi også øje med forholdene på fabrikken.

Læs mere om produktion i Kina her

Kvalitet

De fleste af de reklameartikler vi får produceret i Kina skal bruges i forbindelse med kampagner og overholdelse af leveringstiden er derfor altafgørende for vores kunder. Når først produktionen er afskibet er der ikke så meget vi kan gøre og det er derfor altafgørende at vi fanger evt. fejl inden afskibning. Ved on-site inspektioner har vi naturligvis fokus på, at den aftale kvalitet og kvantitet er overholdt. Men det er ikke det eneste vi kigger efter.
CSR og Code of Conduct
Forholdene på fabrikkerne i Kina er ikke som her hjemme. Vi har dog en række krav som skal overholdes, hvilket vi også kontrollerer ved inspektioner.

Læs mere om CSR og Code of Conduct her.