Firmajulegaver og regler

Regler for firmajulegaver 2018

FIRMAJULEGAVER OG REGLER

Opdateret 7. august 2018.

Det kan være svært at finde rundt i reglerne for firmajulegaver til ansatte. Derfor har vi lavet en kort og overskuelig guide.

Reglerne for firmajulegaver til ansatte, fremgår af SKAT’s hjemmeside – disse regler vil altid være de gældende regler. Guiden her er lavet som et supplement, for at give dig et hurtigt overblik.

Som arbejdsgiver må du give gaver og mindre personalegoder op til DKK 1.100,- (inkl. moms) om året, uden at medarbejderen skal betale skat.

  • Hvis der ikke gives andre gaver, kan firmajulegaven have en værdi på maksimalt DKK 1.100,- uden at de ansatte bliver beskattet.
  • Hvis firmajulegaven koster maksimalt DKK 800,- så kan du give andre goder og gaver op til DKK 300,- uden at den ansatte beskattes. Giver du goder for eksempelvis DKK 350,- (og firmajulegaven stadig koster 800,-), så bliver den ansatte beskattet af DKK 350,- og ikke kun DKK 50,- som man kunne tro.
  • Hvis firmajulegaven koster DKK 810,- og en anden gave/gode koster DKK 250,- så bliver den ansatte beskattet af hele beløbet dvs. DKK 1.060,- til trods for, at beløbet på DKK 1.100,- ikke er overskredet.

Som det fremgår af ovenstående eksempler, så skal du enten holder dig til maksimalt DKK 800,- og ikke give andre goder og gaver for mere end DKK 300,- eller give én firmajulegave til maksimalt DKK 1.100,- og så IKKE give yderligere goder og gaver.

Husk at de nævnte beløb er inkl. moms!

Du kan læse reglerne for firmajulegaver til ansatte på SKAT’s hjemmeside her.

Idéer til firmajulegaver

Her kan du se vores bud på firmajulegaver i 2018 og her kan du finde vores udvalg af julekalendere.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *