Hvordan påvirker kinesisk nytår leveringen af dine reklameartikler?

Opdateret 27. november 2017.

REKLAMEARTIKLER OG KINESISK NYTÅR

Hvad betyder kinesisk nytår for dig, når du bestiller reklameartikler? Det kan give op til 2 måneders længere leveringstid hvis du ikke har taget højde for kinesisk nytår.

Op til 2 måneders længere leveringstid

Vi oplever ofte at kinesisk nytår kommer bag på vores kunder. Er man ikke opmærksom på kinesisk nytår, så kan det give op til 2 måneders længere leveringstid ved produktion af reklameartikler i Kina. En normal produktionsplan ved produktion i Kina vil, afhængigt af produktet, se således ud:

  • Fremstilling og godkendelse af prøve: 2-4 uger
  • Produktion: 4-5 uger
  • Fragt og levering: 6 uger

I alt skal vi regne med 12-15 uger fra prøven sættes i gang til reklameartiklerne er leveret. Ved kinesisk nytår skal vi påregne at vi ikke kan producere fra medio januar til medio februar. Perioden kan variere fra år til år og fra leverandør til leverandør.

Planlæg din bestilling af reklameartikler

Hvis du har taget højde for kinesisk nytår i din planlægning, så kan vi nå at afslutte produktionen inden kinesisk nytår og fragte dine reklameartikler hjem under kinesisk nytår. Når vi ikke at afslutte produktionen inden kinesisk nytår, så står alt stille i en måned, hvorefter produktionen fortsætter. Først herefter kan vi fragte dine reklameartikler hjem.

Hvad betyder kinesisk nytår for dig?

Hvis du er i tvivl om du kan nå at bestille dine reklameartikler i tide inden kinesisk nytår, så vil vi altid anbefale dig at kontakte os på telefon +45 55 77 75 90 eller udfylde formularen nedenfor, så kontakter vi dig.
Et alternativ til produktion i Kina er reklamegaver fra EU. Du kan i LINK-webshop se mere end 20.000 reklameartikler fra EU og du kan på alle produkterne se lagerstatus og leveringstid.